Særlig tilrettelagt undervisning
Særlig tilrettelagt undervisning
Særlig tilrettelagt undervisning
Fem temadage med bæredygtig mad
Mål
Fem grønne temadage for synshandicappede borgere med tilknytning til Blinde Oplysningsforbunds Aktivitetshus.
Fokus på danske bælgfrugter, plantefars, kål, CO2-venlig mad og lokale grønne tiltag.
Format
I samarbejde med den eksterne ekspert Trine Rubak blev hver temadag indledt med "Åbent køkken“, hvor deltagerne overværede hendes forberedelse af tema-råvarerne med tilhørende forklaringer.
I den efterfølgende workshop færdiggjorde deltagerne under hendes kyndige vejledning de grønne retter. Vi havde valgt modellen med åbent køkken, oplæg, workshop og fællesspisning for at skabe en god og overskuelig oplevelse for alle deltagere uanset deres grad af synsevne, så de ville blive motiveret til at tilvælge flere grønne og bæredygtigt producerede råvarer i deres egen husholdning.
Samarbejdspartnere
Initiativet modtog tilskud fra Aftenskolernes pulje til grøn omstilling
Mere info
Merete Raun poulsen, Skoleleder. Blindes Oplysningsforbund i Aarhus, merete.raun.poulsen@blind.dk
Energibesparende madlavning
Mål
I køkkenet arbejdes med energibesparende køkkenredskaber som airfryeren og Sous vide-maskinen, der begge er velegnede redskaber for synshandicappede at bruge. Airfryeren laver et måltid dobbelt så hurtigt som en ovn, derved sparespenge på gas/elregningen. Der kan laves lækre fedtfattige måltider i airfryeren, hvilket er en fordel for synshandicappede, som har større risiko for livstilssygdomme som følge af deres inaktivitet. Airfryeren og Sous Vide erbegge lettere at gøre rene end en ovn, enkle at betjene. Sous Vide er som airfryeren en klimamæssig besparelse, da man undgår at bruge ovnen.
Format
Hold
Samarbejdspartnere
OF's Lokalforeningspulje
Mere info
Merete Raun Poulsen, Skoleleder. Blindes Oplysningsforbund i Aarhus, merete.raun.poulsen@blind.dk
Et undervisningsforløb om klima og miljø, hvor deltagerne lærer om naturens kredsløb, affaldssortering, CO₂, genbrug - og hvordan menneskers handlinger påvirker miljøet.
Mål
Målrettet voksne med udviklingshæmning.
Målet er at styrke deltagernes forståelse af klimaudfordringer og give dem simple, konkrete redskaber til at gøre en positiv forskel i deres egen hverdag.
Format
Undervisning kombineret med praktiske øvelser, gruppearbejde og aktiviteter i naturen.
Mere info
Jeanett Dahl Pedersen, viceskoleleder ROSA – Dag- og Aftenskole, tlf. 46370909
Undervisningsforløb på Roskilde Havn, hvor deltagerne arbejder med natur, miljø og bæredygtighed i praksis – herunder affaldssortering, naturoplevelser, genbrug og ansvarlig adfærd i lokalområdet.
Mål
Aktiviteterne er rettet mod voksne med udviklingshæmning. Formålet er at give deltagerne viden og konkrete erfaringer med bæredygtighed i hverdagen og styrke deres forståelse af miljø og grøn ansvarlighed gennem praktiske oplevelser.
Format
Undervisning og praktiske workshops på havnen – ofte ude i naturen.
Samarbejdspartner
Oplevelseshavnen Roskilde.
Mere info
Jeanett Dahl Pedersen, viceskoleleder ROSA – Dag- og Aftenskole, tlf. 46370909